Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Pædagogik

Jeg-støttende samtale

Beskrivelse af hvorfor metoden er valgt, og hvordan metoden passer til tilbuddets målgruppe

En jeg-støttende tilgang til andre mennesker er, at samspillet og kommunikationen bygger på, at vi kan skabe en relation til hinanden, der gør, at vi giver hinanden mulighed for at blive set, hørt og forstået. Det er også vigtigt, at vi i relationen har en betydning for hinanden, dvs., at vores kontakt og samspil giver mening for dig og mig. Hermed lægges der op til, at en jeg-støttende tilgang er præget af deltagernes ligeværdige indflydelse og gensidigt meningsfulde relation.

Jeg-støttende-samtale: Er kendetegnet ved, at den understøtter borgeren i at finde sine egne ressourcer. At få dem til at mærke sig selv, erkende sig selv og få en oplevelse af, at grundlæggende følelser som det at vise vrede, glæde eller sorg over for et andet menneske er udviklende for en selv.

Beskrivelse af hvordan metoden bruges i det daglige arbejde

At der bliver skabt tillid, og at vi formår at skabe trygge rammer for at kunne arbejde med ovenstående. Vi anvender samtaler, observation og guidning. Vi er bevidste om forskellige spørgeteknikker i mødet med borgeren.​

​Kognitiv Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik (KRAP)

Beskrivelse af hvorfor metoden er valgt, og hvordan metoden passer

til tilbuddets målgruppeDenne metode er meget anvendelig til stort set hele vores målgruppe og kan differentieres og tages del elementer ud af. Den er endvidere nem at omsætte i praksis. Metoden giver adgang til at visualisere de enkelte mål der arbejdes med og bruges som redskab til at nå frem til målet.

Der er skemaer som kan bruges til at konkretisere overfor den enkelte, hvilke relationer man indgår i, hvordan man ser sig selv og hvilke ressourcer man besidder.

Tilgangen til borgeren er bygget på en anerkendende og ressourcefokuseret pædagogik.

Beskrivelse af hvordan metoden bruges i det daglige arbejde

Vi anvender metoderne i vores samarbejdsmøder med borgeren og særligt ift. at opnå opstillede mål i deres handleplaner. Vi anvender dem til at tale om relationer, selvrealisering og til brug i statusmøder mv.

Psykoeducation

Beskrivelse af hvorfor metoden er valgt, og hvordan metoden passer til tilbuddets målgruppe

Psykoeducation handler om hvordan du kan lære mere om din sygdom, og hvordan sygdommen kan påvirke dit liv. Det handler også om, hvordan du selv kan være med til at påvirke dit liv. Læring om egen sygdom kan for nogle borgere være en kæmpe hjælp til selverkendelse - hvorfor gør jeg som jeg gør - hvorfor er jeg som jeg er. Ved at lære om sig selv, skabes der muligheder for at den enkelte kan blive i stand til at ændre evt uhensigtsmæssig adfærd overfor andre eller sig selv.

Beskrivelse af hvordan metoden bruges i det daglige arbejde

Det kan være videns søgen på nettet efterfulgt af snak om det læste, forståelses spørgsmål bliver her vendt/drejet så borgeren forstår egen sygdom. Der bliver taget udgangspunkt i bl.a. neuropsykologiske rapporter, hvor man ud fra disse bliver klogere på de forskellige problemstillinger i hjernen.

Social færdighedstræning

Beskrivelse af hvorfor metoden er valgt, og hvordan metoden passer til tilbuddets målgruppe

Metoden er valgt da vi mener, at det er en forudsætning for at kunne begå sig i sociale interaktioner. I alle former for livets arenaer er det en nødvendighed at man besidder sociale kompetencer, da man ellers risikerer at blive udstødt af gruppen. Nogle mennesker besidder disse kompetencer som en naturlig del, andre har behov for at indlære kompetencen.

Beskrivelse af hvordan metoden bruges i det daglige arbejde

Gruppearbejde blandt borgerne på de forskellige arbejdshold, f.eks. på dansk, matematikhold, arbejdshold. Personalet agerer rollemodeller ift. at spørge ind mv.

Borgerne lærer gængse normer som f.eks. kunne være at sige ”Tak for mad, hej og farvel, har du haft en god weekend osv.”. Vi tolerer ikke mobning iblandt hinanden, hvis dette opleves, tages der hånd om det med det samme. Der planlægges og afholdes aktiviteter udenfor Birkebo, hvor borgeren lærer, hvordan man skal begå sig f.eks. i en butik, på restaurant, til en fest, med alkohol osv.

​Hvordan hjælper man hinanden hvis nogen er kommet til skade eller andet.

​NADA – National Acupuncture Detoxification Association

Denne terapeutiske metodeform er ikke dækkende for hele medarbejdergruppen på Birkebo – Da der er 2 ansatte med Nada bevis, og skal derfor tænkes som et ”ekstra redskab” der kan tilbydes.

Beskrivelse af hvorfor metoden er valgt, og hvordan metoden passer til tilbuddets målgruppe

NADA er øreakupunktur, som kan benyttes ved behov her og nu, samt til langtidsbehandling.

NADA kan være med til at afhjælpe alle former for spændinger, hovedpine, søvnløshed, ”tankemylder”, irritabilitet og hyperaktivitet.

NADA giver øget koncentration og hukommelse. Genopbygger, balancerer, styrker og giver indre ro hos borgeren.

På Birkebo er 2 medarbejdere uddannet i NADA, og det er 100 % frivilligt for den enkelte borger. Det skal ses som et redskab, og det kan for de borgere med ADHD, angst, tankemylder have stor gavnlig effekt.

​​

Beskrivelse af hvordan metoden bruges i det daglige arbejde

En gang om ugen tilbydes det i NADA "cafeen" hvor dem der ønsker det kan få NADA.

Det kan også gives ved bostøtte for de borgere der må ønske det.

OCN – Open College Network

Beskrivelse af hvorfor metoden er valgt, og hvordan metoden passer til tilbuddets målgruppe

Alle medarbejdere på Birkebo har været på kursus i OCN og fået bevis herpå.

OCN er et redskab som beskriver og dokumenterer allerede tillærte færdigheder, også kaldet ”uformel læring”. Mange af Birkebos borgere har ingen, eller få papirer med sig på deres kompetencer og det er her OCN fungere rigtigt godt. Der ”opspares” point (1 OCN point = hvad det tager et gennemsnitligt individ 10 timer at lære) så borgeren kan tage disse dokumenter med sig til en fremtidig arbejdsplads/praktikplads, og fremlægge dokumentation for at de har kompetencer indenfor det givne område.

Beskrivelse af hvordan metoden bruges i det daglige arbejde

Derudover er OCN et godt redskab til at få debatteret og udvidet sin forståelse af mange forskellige ting i sin hverdag. Lige fra ADL til værkstedstræning til emner som rettigheder og medborgerskab. OCN bruges primært som et redskab i STU, afslutningsvis får borgerne beviser i deres uddannelsesbevis.